Turen til Bornholm: Dag 2

Turen til Bornholm: Dag 2

Ekkodalen

Så er det dag to næsten ovre og det har været en rigtig god dag. 
Vi skulle alle sammen mødes oppe på parkeringspladsen kl. 09.00 hvor vi så skulle med bus til Ekkodalen. Vi gik en rute igennem Ekkodalen hvilket var rigtig hyggeligt. Da vi havde gået den tur skulle vi med bus igen, igennem en masse byer her på Bornholm. Så kom vi til Dueodde, som er en meget stor strand, hvor vi gik ned på stranden og bagefter fik vi lidt til til at købe en is.
Rokkestenen



Vi skulle hen og se rokkestenen efter Dueodde og der var der en masse der gik op på stenen. Hvis man er mange oppe på stenen og så hopper kan man få den til at rokke en lille smule. Det var der en del der gerne ville prøve.

Så gik turen ellers til Svaneke by hvor vi fik ca. 2 timer på fri fod. Signe og jeg gik rundt sammen og vi startede med at gå op til bolcheriet. Der købte vi nogle bolcher og en slikkepind.  
Vi besluttede os for at spise vores frokost nede på havnen, hvor der var nogle bænke man kunne sidde på. Efter det gik vi en lille tur op til røgeriet og kiggede lidt ind. Uden for røgeriet var der nogle sten som gik ud i vandet som vi så kravlede og sad lidt på. 
Kl. 15.15 skulle vi mødes igen ved bussen for der gik turen hjem til Storløkke feriepark. Vi hyggede bare lidt om eftermiddagen og da det blev aften skulle Signe og jeg ned og handle i netto. Vi skulle have tortillas med nachos til. 
Nu sidder vi så bare og slapper af og skal nok ud til nogle af de andre piger om lidt. 
Det var lidt fra den 2. dag. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Turen til Bornholm: Dag 4

Må du godt stjæle, når du redder et andet menneskes liv?

Mennesket og ondskab